Montering af markise – det skal du tænke over

En markise er et fantastisk tilbehør til terrassen eller altanen. Den kan skygge for solen, skabe læ i blæsevejr og afskærme støvregn. Det hele kommer selvfølgelig an på, hvilken markise du vælger. Der er forskel på både dugen og de generelle funktioner, men i alle tilfælde gør du dit uderum og dig selv en tjeneste, når du vælger at investere i en markise.

Når det kommer til at montere markisen, er der mange, der vælger at gøre det selv. Når du køber en markise, følger der en vejledning med, så du selv kan bore beslagene op og montere den. Men det er ikke altid, det er så enkelt. Derfor bør du overveje, om du har brug for hjælp, og om ikke det kan betale sig i tid og besvær at få en professionel til at klare ærterne for dig.

Få en professionel til at montere din markise

Er du ikke vant til denne type arbejde, og forlader du dig på at bruge vejledningen til den markise, du har købt, risikerer du at støde på problemer. Måske er væggen eller spæret anderledes end i vejledningen, og i så fald står du med et problem, der ikke er dækket af vejledningen.

En løsning er at prøve dig frem, men så risikerer du også at ødelægge enten beslag, markise eller det, den skal sættes op på. Hvis du fra starten beslutter dig for at få en professionel til at montere din nye markise, er du sikker på, at der ikke er noget, der går galt. Og skulle noget gå galt, er det ikke dig, der hæfter for det.

Du kan med fordel indhente tilbud for montering af din markise. Så får du mulighed for at vælge mellem forskellige priser og betingelser, så du kan finde det tilbud, der passer dig bedst. Nogle mærker tilbyder også montering af deres egne markiser, så du får en professionel, der er specifikt trænet i lige din markise.

Professionel montering af markise fra Markiseeksperten

Markiseeksperten er et godt mærke på markedet, der som noget helt særligt kun producerer én markise: Benchmark-markisen. For prisen betyder det, at den kan holdes nede på grund af de lavere omkostninger ved at have én model frem for flere. Som kunde får du en markise i høj kvalitet til en god pris, og du kan selvfølgelig stadig vælge forskellige farver og ekstra funktioner, så du får den markise, der passer til dit uderum.

Når din Benchmark-markise skal monteres, tilbyder Markiseeksperten at gøre arbejdet for dig. Men du kan også finde detaljerede vejledninger for, hvordan du monterer den selv – både på væg og spær. Fordelen ved at lade Markiseeksperten montere din Benchmark-markise for dig er, at monteringen veksler meget, alt efter hvordan væggen eller spæret er. Det kan give nogle udfordringer.

En montør fra Markiseeksperten er specielt trænet i, hvordan din markise skal monteres. Støder montøren på problemer, ved han eller hun, hvordan det skal ordnes for lige præcis Benchmark-markisen. Det kan være, at væggen eller spæret, hvor markisen skal hænge, er anderledes end standarden, for eksempel hvis der er et nedløbsrør på væggen, som markisen skal placeres udover. I det tilfælde skal der bores eller bruges specialbeslag, og det kan godt blive en indviklet affære.

Hvad koster det at få monteret en markise?

Monteringsprisen afhænger af markisen, og hvor den skal placeres. Er det nødvendigt med en specialmontering, stiger prisen. Samtidig er der forskel på, om det er en manuel eller elektrisk markise. For eksempel er Benchmark-markisen fra Markiseeksperten elektrisk, og her er elarbejdet ikke medregnet i den standard monteringspris.

Der er også forskel på, om markisen skal monteres på væg eller spær. Ofte stiger priserne også med størrelsen på markisen. Når du er i gang med at få en professionel til at montere din markise, bør du også overveje, om du vil have hjælp til eventuelt ekstraudstyr. Har du bestilt en solsensor, en ekstra fjernstyring eller en vindsensor, kan det være rart, hvis det bare bliver klaret samtidig med monteringen af markisen.

Men vigtigst af alt: prisen for at få hjælp af en professionel til at montere din markise er hurtigt tjent ind, hvis alternativet er, at du kæmper med arbejdet i flere dage, og måske ikke får monteret den korrekt alligevel. I tilfælde med markiser er det meget vigtigt, at monteringen bliver udført korrekt, så du ikke risikerer, at beslaget eller markisen falder ned, og nogen kommer til skade.