Min forrude er revnet, hvad nu?

Stenslag og andre småskader, kan føre til at din forrude revner. Hvad gør man når dette sker, og hvad kan det komme til at koste? Det kan du læse mere om og blive klogere på her.  

Hvad fører til revnet forrude?  

En revnet forrude er et resultat af små skader i din forrude eller en stor skade der får ruden til at revne. Stenslag er en svært almindelig årsag til at forruden revner. Det samme kan i princippet ske for din siderude eller bagrude. Hvis man oplever små skader på sin rude, som for eksempel stenslag, kan det være en svært god ide at få det udbedret med det samme. Stenslag kan nemlig repareres, men hvad med en revnet forrude?  

Kan en revne repareres?  

Det er desværre sådan, at en revne ikke kan repareres. Derfor skal du rent faktisk udskifte hele din forrude, hvis den er revnet. Mange er nervøse for, om det bliver en dyr reparation, så hvad koster det egentligt? Prisen på udskiftning af forrude varierer meget, det kommer helt an på hvor du får det lavet, hvor stor din forrude er, og hvad slags rude der er tale om. Prisen på udskiftning af forruder starter på 1900 kr, men hvad det ender med at koste, kommer som nævnt an på flere faktorer.  

Hvis din forsikring dækker en revnet forrude, så slipper du selv for at betale for den nye rude. Det kan være en stor fordel at have en forsikring, der også dækker små eller store skader, så man slipper for en større udgift, hvis nu det er en forrude, der er dyr at udskifte.  

Hvis din rude er revnet, så skal den altså udskiftes så hurtigt som muligt. Det er heller ikke noget du kan køre rundt med, da det er svært farligt. Hvis din rude er revnet, skal du derfor sørge for at få den til nogen, der kan skifte din forrude, enten på et værksted eller på din adresse.