En gang imellem skal olien skiftes på din bil – tommelfingerreglen er en gang hver 15.000 km. Det er meget vigtigt, at du får olien skiftet, da olien er med til at sikre, at motoren holdes ren og kører glat. Hvis du ikke får olien skiftet på bilen, så slides motoren hurtigere op, og bliver ødelagt.
Herunder kan du læse mere om hvad et olieskift indebærer, og hvad det koster at få skiftet olien på bilen.
Indhold
Hvad er et olieskift?
Helt konkret bliver olien skiftet på din bil, når du skal have et olieskift. Den olie, som du hælder på din bil, ligger i motoren, og hjælper med at holde motoren ren. Olien samler simpelthen skidt og snavs op efterhånden som motoren kører, og så bliver olien selv beskidt med tiden.
Olien tappes ud af motoren gennem en ventil, der kan åbnes i bunden af motoren. Når den gamle olie er sevet ud smides det ud, og ventilen lukkes igen. Derefter skiftes oliefilteret, der filtrerede det værste skidt og snavs fra den gamle olie. Til sidst påføres den rette mængde af den nye, rene olie.
Hvad indeholder et olieskift på bilen helt konkret?
Et olieskift er ganske simpelt. Det indeholder:
- Tapning af den gamle, beskidte olie
- Udskiftning af oliefilter
- Påfyldning af ny, ren olie
Hvad koster et olieskift på min bil?
Et olieskift har efterhånden en standardpris, og ligger på omkring de 750 kr. Det er en ret standard behandling, og tager ikke mekanikeren særlig lang tid. På nogle værksteder koster et olieskift dog mere. Forhør dig hos dit lokale værksted, eller bestil et godt tilbud på olieskift på siden her.
Prisen på et olieskift inkluderer både mekanikerens timeløn samt den nye olie og oliefilteret, som hhv. skal påfyldes og monteres.
Hvor lang tid tager et olieskift?
Et olieskift er et simpelt indgreb, og det tager typisk ikke mere end 15-20 minutter fra mekanikeren går i gang. Hvis du afleverer bilen, mens mekanikeren er ledig, så kan det ofte fint betale sig at vente, til reparationen er udført. Dog skal du selvfølgelig huske at bestille tid først, da du ellers kan komme til at køre forgæves.
Hvor ofte skal olien skiftes?
Du skal skifte olie på din bil en gang hver 15.000 km. Hvis det er mere end et år siden olien sidst blev skiftet bør du også bestille et olieskift.
Husk også, at du løbende selv skal tjekke oliestanden på din bil. Det gør du med oliepinden, der sidder i motoren, når du løfter kølerhjelmen. Hvis bilen mangler olie kan du selv påfylde løbende. Husk at tjekke i instruktionsbogen for din model hvilken olie bilen skal bruge.
Ofte stillede spørgsmål
Det kan være dyrt at få et olieskift på bilen, og du skal regne med en pris på omkring 750 kroner for udskiftning af olie samt selve olien. Du se hvordan du finder den laveste pris i vores artikel her
Normalt så skal du skifte olie i din bil hver 15.000 km. og du bør få det gjort mindst 1 gang om året.
Olien samler en masse skidt og snavs op når bilen kører, og dette snavs i olien kan over tid ødelægge bilens motor hvis det ikke bliver udskiftet løbende.